fredag den 11. september 2009

Tomatrisotto med lækker steak og gruyere-flutes..

Jeg elsker risotto! Den her må være min ynglings-opskrift. Jeg kan ikke huske hvor den er fra, men god er den hvertfald.
Kristian var blevet lovet bøffer, men udvalget i SuperBest hvor jeg handlede(det ligger li ved banegården), var altså ikke særligt spændende. Jeg endte alligevel med at snuppe en pakke bøffer, da jeg ikke orkede at skulle andre steder, selvom de ikke så særligt gode ud.. men det var de! Det er længe siden vi sidst har fået så møre bøffer. Uhm.. Og så Sallings gruyere-flutes, de smager altså altid helt vildt godt lige meget hvad de spises til:)

Tomatrisotto:
1 rødløg / alm. løg
1 fed hvidløg
150 g risottoris
1 dl tør hvidvin
ca. 8 dl kraftig grøntsagsboullion
250 g tomater- jeg brugte cherrytomater
½ dl piskefløde
50 g friskrevet parmesan
½ bdt. persille
lidt olivenolie
lidt salt, peber og citronsaft

Hak løget fint og pres hvidløget.
Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie til de er bløde og klare.
Kom risottorisene ved og rist dem til de tar en smule farve.
Kom hvidvinen ved og lad det dampe lidt af.
Spæd gradvist op med boullion. Lad risene simre ca. 20 min til de er møre- de må endeligt ikke koge ud, sørg for hele tiden at spæde op med boullion.
Skær tomaterne i tern eller halve alt efter størrelsen.
Hak persillen fint.
Når risene er møre tilsættes tomater, halvdelen af persillen og fløden og lad det koge lidt sammen.
Rør osten i så det smelter sammen med resten.
Smag til med lidt salt, peber og citronsaft og drys med resten af persillen.

Aftensmaden har vi først fået sent idag.
Imorges havde jeg ikke skruet låget ordenligt på min vandflaske, så der var oversvømmelse i tasken da jeg nåede Brønderslev. Heldigvis var ingen skade sket og taskens indhold blev tømt ud i min skrivebordsskuffe, så tasken kunne tørre. Så var det så bar li, at jeg opdagede da jeg stod ved kassen i Super Best, at mit visa og mit digitalkamera stadig lå oppe på kommunen.. Sådan noget ØV! Jeg havde heldigvis li kontanter nok, så da jeg havde betalt og sad i bussen hjem, måtte Kristian sendes hjem fra fredags-øl så vi kunne hente de forlagte ting inden alarmen blev slået til deroppe. Sikke en start på weekenden!

4 kommentarer:

Hanne K's verden sagde ...

Hej:)

Jeg synes også, at risotto er dejligt, men må indrømme, at det er altid for sjældent, jeg har lavet det.

Jeg håber, at du havde en hyggelig aften med gymnasiepigerne.

Piskeriset sagde ...

Jeg har ikke så meget erfaring med risotto, men det kan da være, jeg skal få afprøvet det. Har efterhånden læst mange begejstrede kommentarer om det, og din middag her ser også rigtig lækker ud :-)

MissMuffin sagde ...

Hov, havde ikke lige set i har skrevet. Sorry!

Hanne, jeg elsker risotto. Vi får det bar heller ikke særligt tit, for Kristain bryder sig ikke så meget om det.
Knus

Piskeris, jeg er blevet helt vild med risotto. Generelt er jeg så også glad for ris og pasta, så det er ikke så underligt:)
Knus

Anonym sagde ...

Risotto er creamet i forvejen så fløde er ret unødvendigt, istedet bruger man en del smør. Desuden er parmasan heller ikke en fast ingridiens der også kan undlades. Men det gælder selvfølgelig om at balancere mellem at det smager som man vil ha det og så at det ikke er for usundt.