Sprøde og sarte, men med en blød og lidt sej kerne, Uhm..
De var rimelig nemme at lave og kun den lange bagetid gør at det er kager der tar lang tid. Opskriften foreslår, at man skal komme dejen i en prøjtepose med stor tylle og lave klatter med den og derefter glatte med en teske dyppet i varmt vand. Det lagde jeg ud med, men det var alt for besværligt. Så jeg endte med bar at sætte ujævne klatter med en teske, hvilket giver en ganske nydeligt resultat, for jeg kan godt li at de er lidt ujævne.
Efter de blev dybbet i chokolade lod jeg dem stå natten over i ovnen(slukket!) for at tørre og det er gået fint. Nu skal de kommes på dåser..
Kanelkys
3 æggehvider
150 g sukker
85 g finthakkede eller malede hasselnødder
1 tsk kanel
200 g mælkechokolade
Tænd ovnen på 120 grader(varmluft, der bliver mere end en bageplade).
Pisk æggehviderne stive til de danner bløde toppe og pisk sukkeret i lidt af gangen.
Pisk godt og længe, så sukkeret bliver opløst og æggehviderne lidt seje i det.
Vend forsigtigt de finthakkede nødder og kanelen i.
Sæt små klatter på bageplader med bagepapir med en teske. Der skal være lidt plads imellem.
Bages i 45 min til de er tørre. Sluk ovnen og lad dem få eftervarmen.
Smelt chokoladen over vandbad eller mikroovn.
Jeg brugte mikroovn, men husk at være forsigtig, det går stærkt!
Dyp halvdelen af hver maregns i chokoladen og lad dem tørre på et stykke bagepapir.
Tip: Der kan også bruges mandler og mørk chokolade til denne opskrift:)
Opskriften er fra den nederste af de her sjove bagebøger. Der er masser af anderledes opskrifter i og det er tydeligt at det er en amerikaner der står bag:) Jeg har købt dem enkeltvis for længe siden til 150 kr pr. stk, men jeg har set at de i Bilka har en bog, hvori begge bøger er samlet. Den hedder vidst "Masser af Kager" og er med en lysegrøn forside og koster ca. det samme som jeg har givet for bar en af mine bøger. De kan hvertfald anbefales:)
5 kommentarer:
Søde MissMuffin hvor er du dog kreativ i et køkken, og så ernergisk, hvor finder du alt den energi fra :-) Uhmmmm hvor ser de marengs lækre ud..
Åh ha Irene, energi er nu ikke det jeg har mest af for tiden, men holder jeg mig ikke igang, så går det helt galt.. Så jeg prøver at hygge mig i køkkenet så jeg ikke bar sidder foran fjernsynet og falder i søvn på sofaen kl. 21:)
Er du rigtig klog - de ser gode ud! MUMS!
Jeg har ikke varmluft i min ovn - kan det gå uden?
Det tror jeg godt det kan Eva, men så kan du kun lave en plade af gangen og der skal ca. 20 grader mere varme på:)
Send en kommentar