onsdag den 20. januar 2010

Cannelloni med oksekød,spinat og champignon,,,

Jeg kan kun anbefale Trine Hahnemanns bog "365 hverdagsretter", som igen har dikteret aftensmaden herhjemme, idag med ret nummer 80:)
Kristian var også ret begejstret, men nok også fordi jeg kun kom spinat på halvdelen:) Opskriften siger, at der er mad til 4 personer, men vi har kun 1 portion tilbage, så det skal være 4 småtspisende personer hvis det skal række.
Cannellonien er rigtig lækker og helt sikkert noget jeg kan finde på at lave igen...

Cannelloni med oksekød, spinat og champignon(2-3 pers)
300 g hakket oksekød
300 g markchampignoner, finthakkede
1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, presset
1 lille dåse tomatpure(70 g)
salt og peber

Bechamelsauce:
40 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl mælk
friskrevet muskatnød, salt, peber

4 store håndfulde spinat
ca. 12 cannellonirør(brug evt. friske lasangeplader)
50 g parmesan

Brun kødet i en smule olivenolie i en høj pande.
Tilsæt løg, champignon og hvidløg og lad det stege med et øjeblik.
Tilsæt tomatpureen og lad det simre 15 min.
Smag til med salt og peber og lad afkøle.

Smelt smørret til saucen ved svag varme uden at det tager farve.
Kom melet ved og pisk det sammen. Tilsæt mælken lidt efter lidt og rør godt imellem.
Lad dem koge op 1 min under omrøring.
Smag til med muskatnød, salt og peber.

Skyl spinaten godt og damp den med det vand, der hænger ved, til det falder sammen.
Smør et ildfast fad med lidt olie.
Fyld rørene med kødfyldet og læg dem i det ildfaste fad.
Kom spinaten over, derefter bechamelsaucen og drys til sidst med parmesan.
Bages ved 180 grader varmluft i 30 min.

4 kommentarer:

Hanne K's verden sagde ...

Hvor sjovt... den Lasagne jeg lavede i går er nærmest med de samme ingredienser. Så jeg kan kun tilslutte mig - en god ret!

Piskeriset sagde ...

Yumyumyum -det ser vel nok godt ud :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

øj det ser lækkert ud :) jeg har godt luret på hendes kogebog, meen nu skal jeg lige have problemerne med de to nyindkøbte af vejen ;)

MissMuffin sagde ...

Hanne, det har du vidst ret i- men så kan vi os nemt blive enige, haha:)

Piskeris, det smagte også bar rigtig godt!

Line, den kan kun anbefales:)