Jeg havde endda brugt en god omgang hønsekødssuppe fra fryseren og tilsat lidt chili, men den var var bar helt forkert og havde en træls konsistens. Øv også!
Madbrødet her, er derimod super lækkert.
Vi kom lidt pålæg på og så måtte det blive aftensmaden idag:)
Det er super nemt og hurtigt at lave, så det er en ny favorit herhjemme.
Jeg er sikker på, at det også vil smage godt hvis lidt af melet udskiftes med fx durrummel eller fuldkornshvede.
Næste gang vil jeg pynte "trekanterne" med birkes, sesam, hørfrø osv., for det må se rigtig fint ud.
Opskriften er fundet på Arlas hjemmeside, efter anbefaling fra en af mine kollegaer.
Karolines hurtigbrød:
50 g smør
2 dl mælk
½ dl yoghurt naturel
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
1½ tsk tørret rosmarin
350 g hvedemel
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurt.
Rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen godt igennem.
Hælden ud på et meldrysset bord.
Form dejen til et rundt, fladt brød - jeg rullede det ud med kagerullen, da dejen er meget elastisk.
Læg brødet på en bageplade med bagepapir og rids brødet igennem, så der dannes 8 trekanter.
Kom brødet i en kold ovn og tænd på 225 grader(varmluft) i 25 min.
3 kommentarer:
Godt at se, at du er kommet på højkant igen, selv om du har overtaget Emma´s position som snorkedyr ☺
Sjovt nok, jeg havde også fundet Amo´s opskrift på fastelavnsboller frem og ville have udsat nogle hollandske gæster for dem i går aftes (de kender ikke begrebet fastelavnsboller), men så faldt Frank totalt for en af de svenske kager i Ikea og så blev det den i stedet for fastelavnsboller.
Held og lykke med kjolejagten.
Ej hvor træls med den suppe! (Og hindbærsnitterne igår ;) )
Men brødet ser godt nok helt vildt lækkert ud, det tror jeg, at jeg vil prøve en dag :)
Har du prøvet solbrødet fra varm på brød og lun på boller? Det er altså også lækkert!
Annette, snorkeriet hænger desværre ved mig lidt endnu, men jeg er blevet frisk igen. Så idag vil jeg på arbejde, men det bliver med ekstra tøj og halspastiller i lommen, så er jeg forberedt!
Det var ellers ærgeligt at han hellere ville have Ikea-kage end danske fastelavnsboller, men så må du udsætte dit næste hold gæster for dem i stedet:)
Ditte, jeg har været lidt uheldig med maden den her weekend må man sige- gad vide om det fordi mit hoved er fuld af snot, haha:)
Det har jeg ikke prøvet, det må jeg da li have kigget på. Tak for anbefalingen:)
Send en kommentar