Det var bar super hyggeligt med gæster igår og der blev rigtig snakket igennem og lavet nye aftaler.
Menuen kom til at bestå af en peberfrugttærte med salat og flute og desserten blev fondue af chokolade og karamelsauce med masser af frisk frugt.
Tærten er rigtig god og nem at lave. Jeg brugte serranoskinke istedet for bacon, det smager altså bar bedre:)
Jeg var lidt presset i tid, så fik kun li det her billede af tærten med peberfrugtfyldet over, men den er også rigtig flot når den er bagt:)
Opskriften er fra "Tænd på tærter og Tryl med Tilbehør" som bar er en rigtig god bog, den er helt sikkert i samme liga som manges bagebibel "Varm på brød og Lun på Boller":)
Peberfrugttærte med serranoskinke:
Bund:
200 g hvedemel
100 g koldt smør
1 æg
1/4 dl lunken vand
1 spsk herbes de Provence
salt, peber
Fyld:
150 g serranoskinke
3 peberfugter i forskellige farver
1 rødløg
1 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
1½ tsk basilikum
salt, peber
Æggemasse:
2 æg
2 dl fromage frais
1 dl mælk
1 spsk maizena
Evt. brøndkarse
Smuldr smørret ned i melet.
Tilsæt de øvrige ingredienser og sammel hurtigt dejen.
Bred den ud i en tærtefad og prik bunden med en gaffel.
Forbages 20 min ved 180 gr.
Hak rødløget fint og skær peberfrugterne i brede strimler.
Steg dem på en meget varm pande i lidt olivenolie til de ser grillede ud.
Pres hvidløget derover og krydr med salt, peber og basilikum det sidste halve minut.
Kom fyldet ovenpå den forbagte bund og bred den jævnt ud.
Pisk ingredienserne til æggemassen sammen og hæld over tærten.
Bages ca. 30 min ved 200 gr til æggemassen har sat sig.
Imens skæres serranoskinken i små stykker og steges sprød.
Pynt den færdige tærte med serranoskinken og hakket brøndkarse.
2 kommentarer:
Tusind tak for en dejlig opskrift, den skal jeg have printet ud, vi elsker tærter her hos os :)
God dag til dig
Den smager bar super godt pernille- den kan i roligt lave- Tærter er bar skøn mad:)
Send en kommentar