Idag har vi fået lækker moussaka kun med grøntsager..
Den smager super godt og Kristian overlevede, for han kunne få rester af farsbrødet fra igår:)
Jeg synes det smager super lækkert og jeg savner slet ikke kødet..
Selvom jeg reducerede kraftigt i portionen er der mad til et par dage endnu.
Gad vide om det kan fryses?
Planen er, at vi skal til at spise meget mere grønt, lidt mindre kød og lidt mere fisk, så må vi se om min stakkels kæreste overlever:)
Lige for tiden prøver jeg at undgå kød både morgen og frokost og det går fint- dog spiser jeg en del fiskepålæg.
I den nærmeste fremtid vil jeg få afprøvet lidt vegetarisk pålæg- både hjemmelavet og de produkter, som man efterhånden kan få i flere af de store supermarkeder.. Nå, det var lige et sidespring- tilbage til opskriften, som er fra "Gyldendals Store Slankekogebog" af Bente Nissen Lundsgaard.
Grøntsagsmoussaka(4-6 pers)
2-3 auberginer(600-700 g)
500 g kartofler
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, presset
1 porrer i tynde ringe
4 stilke bladselleri, finthakket
1 dåse flåede, hakkede tomater
1 dl grøntsagsbouillon
1 dl rasp
100 g friskrevet parmesan
1 bdt. hakket persille
1 tsk oregano
salt, peber
1 portion bechamelsauce*
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Skær aubergineskiverne i tynde skiver.
Kog både kartofler og aubergine i rigeligt med letsaltet vand ca. 5 min.
Lad dem dryppe godt af i et dørslag.
Svits porrer, bladselleri, hvidløg og løg i lidt olie.
Tilsæt grøntsagsbouillon og dåsetomater og lad det simre 10 min.
Smag til med salt og peber.
Rør rasp, persille og halvdelen af parmesanen i.
Læg aubergine- og kartoffelskiver taglagt i et ildfast fad.
Kom grøntsagssaucen over og derefter bechamelsauven.
Drys med det sidste ost og bag moussaken i 45 min. ved 200 grader.
*Jeg lavede bar en bechamelsauce lidt på slum, men her kommer en opskrift fra samme kogebog- jeg tror min porion var lidt større..
2 spsk hvedemel
4 dl skummetmælk
15 g smør
salt, peber, muskatnød
Rør melet ud i den kolde mælk i en lille gryde.
Bring det i kog under omrøring .
Kom smørret i og kog saucen igennem ca. 5 min under omrøring.
Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
9 kommentarer:
Argh - nu røg der endnu en opskrift i mit arkiv! :-D
Sådan en kunne jeg godt sætte tænderne i - dog minus bladselleri, som jeg ikke er gode venner med. Og kan Kristian ikke lide aftensmaden, må han jo selv til gryderne! :-D
Piskeris, jeg kan heller ikke lide bladselleri. Men hakker man det helt helt fint giver det bar lige den ekstra gode smag og så er det ikke noget man lægger mærke til...
Kristian til gryderne? Det hedder vidst Kristian til www.justeat.dk:)
Synes ham Kristian er en heldig rad - at få god, sund, lødig kost serveret hver evig eneste aften.
Og det endda uden han selv behøver tænke særligt meget over aftens menu.
Han burde sørme så holde op med at være så kræsen, og så tænke på hvad al den sunde mad rent faktisk gør for hans sædkvalitet *B*
Lyder som en opskrift jeg må lave en dag :)
Jeg spiser jo relativt vegetarisk - har dog taget fisken ind i min kost. Men jeg kan virkelig anbefale dig at lave dine vegetariske smørrepålæg selv - det er så dyrt at købe! Humus, rødbedecreme og nøddepostej har jeg haft stor succes med :)
Ummm hvor ser det lækkert ud !!!
Er enig i at Kristian da vist også skal være glad for alt det lækre mad du serverer, men kender det alt for godt.
Kristian kan da i det mindste spise grønsager, det er mere end hva min kæreste gør.
Kunne være mig og Kristian skulle bytte plads, hehe
Sisse's mor, han brokker sig heller aldrig- men lider bar i stilhed, haha:)
Kristian er sån lidt sippet, så har han først sat sig i hovedet at noget er "farligt", så skal der meget til at rokke ham..
Hans smagsløg er mest til pizza og friturestegt mad og det har han levet af nærmest altid før vi flyttede sammen..
Sofie Maria, super!
Har du nogle helt fantastiske opskrifter du vil dele med mig?
Jeg synes det er lidt svært at finde nogle opskrifter, som bar lige er til at gå til..
Jeg bliver aldrig vegetar, men kunne jeg bar blive hverdags-vegetar ville det være fint med mig:) For så kan den kød vi køber herhjemme altid købes økologisk hos slagteren, når jeg nu ellers har sparet...
Marianne, det er også rigtig lækkert!
En anden gang kunne jeg godt finde på bar at skære kartofler og auberginer i tern og blande med grøntsagssaucen, det ville være nemmere og mindst li så lækkert:)
Miss Tulle, her er altid plads til en ekstra gæst:)
Sån som agurk, tomat, gulerod og iceberg kan jeg sagtens få i ham, men så kniber det med resten.. Sån som aubergine og spinat kan han slet ikke li og jeg elsker det..
Selvfølgelig! Jeg har sendt dig en mail ;)
Tusind tak søde:)
Send en kommentar