fredag den 27. maj 2011

MissMuffins Pizza Mexicana

Fantasifuldt navn ikke:)
Forleden fik jeg jo alle de her dejlige glas med salsa fra SantaMaria, men jeg har ikke haft tid til at lave ret meget mad på det sidste.
Idag var vi begge hjemme til aftensmad og det krævede lidt kreativitet, for at finde på noget aftensmad ud fra køleskabets indhold, men det endte rigtig vellykket med en dejlig spicy pizza med salsa.
Bunden var rigtig træls at arbejde med, men gav nogle luftige og sprøde bunde, så den opskrift vil jeg nok arbejde lidt videre med:)
Koriander er jeg dog ikke så vild med, det smager altså lidt af.... sæbe?!
Dog kunne jeg se, at de fandtes på mange af de opskrifter jeg kunne finde med mexicanske pizzaer, så det må jo høre til.

MissMuffins Pizza Mexicana (2 stk.)
Bunde:
25 g. gær
2½ dl. lunken vand
1 tsk. groft salt
50 g. majsmel
250-300 g. hvedemel

Fyld:
1 glas Sweet Red Chili Salsa fra
SantaMaria
200 g. hakket oksekød
3/4 pose burrito spicemix fra SantaMaria
1 forårsløg i skiver
1 lille grøn peber i tynde strimler
1 lille dåse majs
8-10 cherrytomater i halve
250 g. revet ost (mozzarella og cheddar fx.)
frisk, hakket chili
frisk koriander

Tænd ovnen på 225 grader- gerne med en pizzasten i.
Start med at lave bundene: rør gæren ud i vandet og tilsæt salt.
Rør melet i lidt efter lidt og ælt til en god, fast dej.
Lad den hæve i ca. ½ time.
Brun kødet i en smule olivenolie og tilsæt spicemix.
Tag det af varmen- det skal være lidt stærkt.
Når bundene er færdige med at hæve, så deles den i 2, som rulles til 2 flade bunde med en kagerulle og rigeligt meldrys.
Læg hver bund på et stykke bagepapir.
Fordel salsaen på de 2 bunde og drys halvdelen af osten udover.
Fordel kødet herpå og derefter grøntsagerne og chili efter eget ønske.
Drys den sidste ost over.
Bag hver pizza 6-10 min. til bundene er sprøde og let gyldne.
Server straks med frisk koriander på toppen.

5 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Den ser flot ud, og selvom jeg normalt ikke er så meget til majs på pizzaer, så kan jeg godt lokkes, når det ser så indbydende ud ;-)

Kathrine sagde ...

nøj det ser godt ud - og dejlig farverigt :-)

Bitten sagde ...

Åh den ser god ud! Hvor ville jeg ønske, at jeg havde noget af den salsa *hint hint* ;)

Charlotte Amalie sagde ...

Nej hvor ser det lækkert ud! ;) Jeg skal helt klart have gang i den opskrift! :)

Kram amalie! ;)

MissMuffin sagde ...

Piskeris, det er jeg faktisk heller ikke selv, men spicemix, salsa og majs høre bare sammen i min verden:)

Trine, jeg elsker mad med farver- det ser så sundt ud:)

bitten, jeg skal li få videresent den mail til dig:)

Amalie, det er også til at ha med at gøre- men vær opmærksom på, at dejen er lidt træls at arbejde med trods det udemærkede resultat.
Har du selv en god opskrift på pizzabunde ville jeg bruge den hvis jeg var dig:)