søndag den 14. februar 2010

Citrontærte med marengs...

Lidt kage skulle der også til dagens søde gæster, men den blev li lovlig syrlig efter min smag.
En anden gang vil jeg spare på citronsaft- og skal.
Den grove og sprødebund smagte godt med det søde og sure fyld, men mørdej er altså træls at arbejde med. Smagen fejler dog ingen ting:)
Husk at brug økologiske citroner, hvis du laver denne tærte, så sprøjtegifterne fra skallen ikke ender i tærten.
Opskriften er fra MAD! nr 2/2010

Citrontærte med marengs:
Tærtebund:

50 g grahamsmel
125 g hvedemel
1 knsp salt
1 spsk sukker
75 g koldt smør
3 spsk mælk

Citroncreme:
fintrevet skal af 2 citroner
saft af 2 citroner
1½ spsk hvedemel
1 dl mælk
3 hele æg
3 æggeblommer
50 g smør

Marengs:
3 æggehvider
150g sukker
1 tsk citronsaft

Tærtebund: Bland grahamsmel, hvedemel, salt og sukker i en skål.
Skær det kolde smør i tynde skiver og smuldr det ned i melet.
Tilsæt melog saml hurtigt dejen.
Klap dejen til en flad cirkel, pak den i husholdningsfilm og lad den hvile på køl ½ time.
Rul den kolde dej ud på et meldrysset bord og kom den i et smurt tærtefad.
Ret den til, så den passer formen og prik den grundigt med en gaffel.
Bages 20 min ved 200 grader.
Lad tærten afkøle.
Citroncreme: Pisk citronsaft, citronskal, hvedemel, mælk, æg og æggeblommer sammen i en gryde.
Kog cremen godt igennem under omrøring, så den bliver tyk- pas på, det går stærkt!
Skær smørret i små tern og pisk det i cremen.
Hæld cremen i den afkølede tærtebund og lad den køle af i køleskabet.
Marengs: Pisk æggehviderne skummende med en elspisker.
Tilsæt 4 spsk af sukkeret og citronsaft og pisk, til æggehviderne er helt stive.
Vend resten af sukkeret i med en ske og kom det i en sprøjtepose med en stor stjernetylle.
Sprøjt marengsen ud på den afkølede tærte.
Bages ved 225 grader varmluft i 5-10 min, til marengsen er gyldenbrun.

9 kommentarer:

Mig sagde ...

Ser rigtig fin ud !

Ummm har vildt lyst til noget med citron !

Hyggehygge
Marianne

Heidis madlog sagde ...

Super flot blog, glæder mig til at følge mere.. :)

/Heidi
Heidismadblog.blogspot.com

Piskeriset sagde ...

Den tærte lyder som noget for mig - jeg kan nærmest ikke få citron nok :-)

Garn, hund & kat sagde ...

hmm.. den bringer mine tanker i retning af lemon meringe pie - skulle måske finde mine gamle betty cocker new cook book frem og hitte en opskrift :-) tak for inspirationen

MissMuffin sagde ...

Marianne, den var også god, men meget sur!

Velkommen til Heidi:)

Piskeris, spar nu alligevel lidt på den hvis du sku få lyst til at kaste dig over den:)

God ide, det smager af sol og sommer:)

Lone sagde ...

Hvor er det et sødt hjerte :-)

MissMuffin sagde ...

Lone, der var jo Valentine igår:)

Anonym sagde ...

Må man spørge - skal tærten serveres varm, lun eller kold?

Jeg planlægger nemlig at servere den på fredag, men er lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan have den helt færdig og klar i forvejen... :-)

Ellen sagde ...

Hej!
Jeg har prøvet din herlige citrontærte. Prøv at komme 3 spsk. rørsukker i cremen, så er den bare god. Hej fra Ellen