lørdag den 11. april 2009

Blæst i vest...

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig tur til Løkken, sikke der blæser derovre idag!
Der var mange mennesker, både danske og udenlandske turister..
Vi spiste årets første is med masser af guf på en bænk nær stranden, hvor "Løkken Ekspressen" susede forbi, fyldt med vinkende børn, gik tur ud på molen, kiggede på de friskfangede rødspætter, som fiskerne sælger direkte fra båden. Vi misundede de mange lækre sommerhuse, der ligger i klitterne, fik masser af vind i frisuren og kiggede på byens mange fine butikker.
Vi var på besøg i Løkkens Bolcheri:

I butikkens ene halvdel kan man se personalet lave bolcher, og i den anden ende ligger der en yndig lille butik, fyldt med søde fristelser. Bolsjer, slikstænger, chokolader og frisklavede flødeboller, så man skal holde godt fast for at blive fristet langt over evne:)

Vi købte hindbærdjævle, danske jordbær, mors ynglings, Løkkens mærke og mange andre slags- det er jo svært at vælge. Uhm, som de smager, så her smaskes lystigt herhjemme i stuen nu:)

På turen hjem nåede vi lige inden om Ryå Mejeri efter 2 lækre stykker ost. Ingen is idag, for der er bar ikke plads i fryseren:( Mejeriet laver den lækreste flødeis, som de har vundet mange premier for, og du kan købe ost, fløde, mælk og andre specialiteter i den lille gårdbutik. Åbningstiderne er ikke de bedste, men kommer vi forbi og der er åbent, så smutter vi gerne indenom..

Da Kristian smuttede i Netto, parkerede han lige foran en blomsterbutik/grønthandel, hvor de solgte fine små salatplanter. Jeg kunne ikke stå for dem, og jeg købte 2.
Er der nogen af jer der har erfaring med at dyrke sådan nogen i vindueskarmen?

5 kommentarer:

Miss Midtjylland sagde ...

aaaahhr... årets anden is, så vidt jeg husker ;-)

MissMuffin sagde ...

Jaa, men årets første udendørs is:)

Anette sagde ...

Jeg skulle lige tjekke på min egen blog om det ikke var bolcheriet i Løkken vi besøgte sidste år - det var det! Hold da op hvor en masse bolcher de har - det er helt vildt og man bliver bare så fristet. Kan godt forstå i ikke kunne vælge - det kunne vi heller ikke :D

Mette Lykke sagde ...

Det sted må Søren besøge han elsker bolcher..
Jeg må snart have en kæmpe is, det skulle jo have været på påske ønskelisten..

MissMuffin sagde ...

Hej Anette...
Ja, det er et skønt sted og bolsjerne er så pæne!
Heldigvis kommer vi i Løkken med jævne mellemrum, så jeg prøver at styre mig:)

Hej Mette..
Kommer i på de kanter synes jeg da helt sikkert du skal slæbe Søren med, han lyder til at måtte elske det:)
Ja, is hører sig påsken til, men du kan jo nå det endnu:)