torsdag den 2. april 2009

Perlespeltotto med parmesan, tomater og chorizo (Mad! nr 3, 2008)

Idag har vi prøvet en alternativ variant af risotto, hvor risottorisene blev erstattet med perlespelt.
Det giver en fyldig ret, som mætter rigtig godt, og den har også lidt mere tyggemodstand..

Perlespeltotto med parmesan, tomater og chorizo(ca 4 pers)

300 g perlespelt
250 g cherrytomater
100 g friskrevet parmesan
100 g chorizo
1 løg
2 fed hvidløg
2 dl hvidvin
8 dl hønseboullion
1 bundt persille
lidt urtesalt, peber

Rist skiverne af chorizo på en tør pande, så de bliver lidt sprøde. Tag dem af.
Hak løg og hvidløg og svits dem i en dyb pande med lidt olivenolie, men undgå at de tager farve.
Tilsæt perlespelten(husk at skylle den først) og rist til det er gyldent.
Tilsæt vinen og lad den koge ind.
Spæd derefter op med boullion, og lad simre ca 25 min til perlespelten er mør og alt væden er fordampet. Rør lidt undervejs.
Vend parmesan og hakket persille i.
Tilsæt chorizo og halve cherrytomater, og lad simre med til det lige er gennemvarmt.

Næste gang jeg laver det tror jeg at jeg vil nøjes med 50-80 g parmesan og tilsætte en lille smule fløde. Retten bliver ret saltet af osten, og jeg kunne godt tænke mig en mere mild og rund smag.

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig gåtur i det skønne vejr!

4 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Det var da en rigtig god måde at anvende perlespelt på, det må jeg prøve, jeg er diabetiker så jeg har rigtig godt af alle de langsomme kulhydrater.
Knus pernille

MissMuffin sagde ...

Jeg er begyndt at prøve mig frem med "de nye gryn" på markedet, og selvom jeg aldrig bliver ligeså glad for dem som alm hvide ris og pasta, så er de jo super lækre!

Hanne K's verden sagde ...

Det ser rigtigt lækkert ud.
Som du selv skriver til Pernille, så er jeg også mest vild med jasmin, basmati og andre hvide ris og hvid pasta. Men ja, vi har jo godt af de mere sunde gryn og dårligt smager de jo heller ikke.
Hilsner fra Hanne

MissMuffin sagde ...

Det var også rigtig lækkert, og selv Kristian sagde at vi godt kunne få det igen:)