lørdag den 25. april 2009

Kyllingebryster med parmesan og skinke..

Idag skulle min nye Jamie Oliver kogebog indvies, og det blev den med disse saftige og sprøde kyllingebryster.
Da jeg ikke synes Føtex havde noget lækkert kogt skinke eller pakkerne var kæmpe store, valgte jeg at snyde og bruge serranoskinke istedet.
Vi fik kyllingen sammen med små udenlandske kartofler, som jeg kogte, vendte i havsalt og olivenolie og smed en hurtig tur under ovngrillen og en salat af brøndkarse, agurk, tomat, olivenolie og citronsaft. Der blev også plads til en klat aoli til kartoflerne, uhm..

Kyllingebryster med parmesan og skinke:

30 g friskrevet parmesan
2 stilke frisk timian(jeg brugte tørret)

2 kyllingebryster uden skind og ben
1 usprøjtet citron
6 skiver italiensk skinke
peber
olivenolie

Læg kyllingebrysterne på et stykke bagepapir.
Drys parmesanen, timian og lidt peber over og riv lidt citronskal derpå.
Læg skiver af skinke henover brysterne så de dækker, og fold bagepair hen over brysterne.
Bank kyllingebrysterne flade, fx med en stegepande, så de bliver lige tykke over det hele(ca. 1 cm)
Varm en stegepande op, og steg kyllingen med skinkesiden ned af i lidt olivenolie ca 3 min til den er sprød.
Vend forsigtig, og steg den anden side 3 min.

Serveres med en skive citron til at dryppe over og hvad du ellers har lyst til:)

Ingen kommentarer: