mandag den 19. oktober 2009

Svigtet..

Da jeg kom ned til blomstermanden på torvet i lørdags følte jeg mig lidt svigtet, for hans udvalg af friske blomster var temmeligt kedeligt og der var ikke rigtig noget at komme efter.
Så ugens buket måtte erstattes af et par lyserøde hyacinther i stedet og så må den lokale blomsterdame besøges, hvis jeg ikke kan undvære en buket.
De smukke gule fra forrige uge står dog endnu. Stilken blev dårlig, men så er de klippet af og fordelt i små vaser rundt omkring, så mon ikke jeg klarer med med dem ind til næste lørdag, hvor blomstermanden forhåbenligt har taget sig lidt sammen.
Kastanjekransen er aldrig kommet ud på døren, for den pynter så fint herinde og har fået en fin form, efter kastanjerne er tørret lidt ind.
Nu overvejer jeg, om jeg skal lave en krans af visne blade, ligesom de har ovre i børnehaven...

4 kommentarer:

Mette Lykke sagde ...

En krans af visne blade er da smuk, og jeg vil også leger rød stue og lave en.. Umm hyasinter dem må jeg kigge efter i brugsen..
God mandag, til og der holder af hverdagen.

Miss Midtjylland sagde ...

Hyacinter er da også bedre end en buket blomster! Så kan man med spænding gå og vente på at se hvilken farve man får!
Det kan være, det er fordi jeg er SÅ gammel, at jeg foresrækker potteplanter frem for buketter

Pernille på 1. sagde ...

Hyacinter åh, bare duften, det er en herlig blomst. Jeg kan nu godt forstå at du savner din buket, det er bare så dejligt at have stående, jeg plejer også at forkæle mig selv med sådan en i ny og næ.

Knus

MissMuffin sagde ...

Mette, det er faktisk ret fint. Vi har en slags vin i haven med de smukkeste rødeblade, den må pelses og omdannes til en lille krans.
Hyacinther er smukke Mette, måske Brugsen har fået dem hjem på lager:)
God mandag:)

Pia, du er jo en håbløs gammel kvinde! Friske blomster er meget bedre en potteplanter- og så er det slet ikke min skyld at de visner, det ligefrem meningen!

Pernille, jeg er faktisk næsten gået hen til at få en lørdags-buket hver uge! her i den kolde tid skal der hvertfald hygges ekstra.
Næste gang jeg kommer forbi skal jeg vidst også have lidt flere hyacinther, de er så fine og løgene kan blive sat ud i kolonihaven bagefter.
Knus