Jeg har lige set Operation X's program om pelsindustrien i Danmark og føj, hvor er der nogle mennesker der skal skamme sig. Virkeligt skamme sig.
Men mon den slags mennesker overhovedet kan skamme sig?!
Især afsnittet om rævene fik det til at vende sig i mig. Stakkels, stakkels dyr.
At man hver dag kan gå ud og fodre, mens rævene stresser rundt i burene helt psykotiske og minkene ligger i deres sølle bure og kæmper for at overleve. FØJ!
En Mikkel Ræv i naturen er et sjældent, men smukt syn og at man behandler rævene på denne måde, det forstår jeg ikke. Eller at man gør det ved minkene for den sags skyld, det er mig også ubegribeligt.
Jeg har intet i pels og kunne heller ikke finde på at købe det.
Jeg kan sagtens se at det er meget smukt, men at opdrætte et dyr kun for at pelse det, det er noget svineri, især under disse forhold.
Jeg ved godt, at de danske grise, køer og høns heller ikke har det som de skal have det, men jeg prøver at være en bevidst forbruger og købe økologisk i det omfang min økonomi kan bære.
Jeg ved også godt, at det tøj jeg går i forurener utroligt meget, men tøj skal jeg have på og man kan heller ikke redde hele verden.
Men det her, det er virkeligt noget svineri og jeg håber, at nogen af disse mennesker bliver frataget retten til at arbejde med dyr. Det sker dog næppe..
Så håber jeg i det mindste, at de sover rigtig dårligt om natten!!!
6 kommentarer:
Jeg er helt og aldeles enig med dig, MissMuffin. Desværre er det sådan i dyreværnssager, at emnet er oppe i medierne og blandt politikere i kort tid, og derefter fortsætter pinslerne som hidtil.
Jeg må simpelthen slå væk fra den slags. Jeg kan slet ikke holde ud at se dyr lide på den måde. Men vi burde være tvunget til at se den slags, så alle fik øjnene op og hjalp de stakkels dyr!
Jeg er helt enig med dig. Jeg har hørt meget om indholdet af udsendelsen men jeg kan simpelthen ikke holde den slags programmer ud. Jeg kan ikke lide at se dyrene der har det sådan. Dan Jørgensen fra EU parlamentet har i dag været i medierne og vil forbyde minkavl. Han har tidligere været en del i medierne omkring dyretransporter og en af hans mærkesager er dyrevelfærd (jeg kender ham ikke udover fra medierne) Jeg håber der er mange flere politikere der vil få øjnene op for hvordan disse dyr behandles hvis lovgivningen skal justeres.
Jeg har heldigvis ikke set udsendelsen, men jeg fatter heller ikke systemet med pelsdyr. Til gengæld synes jeg det er helt fint med lamme og fåreskind, da det er et biprodukt fra produktionsdyr og jeg hørte også at et slagteri sender svinehuderne videre til forarbejdning i Østeuropa, hvor de bliver til tasker og sko. Det samme gælder at jeg har en kaninskindsvest, men de kaniner har vi selv haft og avlet og jeg har selv slagtet dem og kødet har vi spist- jeg mangler at man kan købe det i butikkerne- uhm - det er bare så lækkert. Skindene blev garvet og syet i en vest.
Jeg glemte at sige, at jeg naturligvis går ind for så høj dyrevelfærd som det overhovedet kan lade sig gøre- f.eks. fritgående høns osv, men jeg kan så godt selv slagte og spise dem og bruge skindet. Især har jeg det godt med at de ikke lider overlast og dårligt nok opdager at der skal ske andet end det der plejer. Til gengæld er det ikke rart at slagte, men det skal jo til, hvis man vil have det andet. Jeg forsøger at give dyrene betingelser, der ligger så tæt på deres natur som muligt. Det må være det bedste liv vi kan give dem. Det mener jeg er humant. jeg tror folk bliver inhumane, når pengene bliver prioriteret før dyrenes ve og vel.
Lone, du har ret, det er desværre sjældent det der har førsteprioritet.
Det var heller ikke svært at se, at formanden fra Anima var svært tilfreds med at have fået medierne med, for de er det eneste der kan hjælpe dem..
MetteSofie, jeg måtte også kigge væk et par gange, det var barske optagelser. Jeg synes, at det er nogle sørgelige undskyldninger pelsavlerne kom med.
Anette, jeg ved ikke, om jeg tror på et forbud for minkavl. Det må være op til folk selv, om de vil gå i en klam pels. Dog synes jeg alligevel det ville være det bedste, for jeg tror ikke, at minkene vil få så gode forhold, at jeg synes det kan forsvares. Bar burene og deres mad er noget sørgeligt noget.
Karin, hvis man som du ved at dyrene har haft et godt liv kan jeg sagtens forstå man vil have en pels.
Det ville næsten også være synd at smide det væk, når man alligevel slagter dyret.
Desværre er det nok de færreste damer i minkkåbe der har haft dem gående ud i baghaven:)
Jeg ville oss gerne seæv kunne have et par høns og måske en gris hvis jeg engang kommer på landet, men jeg får aldrig hjerte til at slagte dem:)
Send en kommentar