At kende grænsen..

Men fare for at lyde som min mor, bliver jeg nød til at konstantere: jeg hader fulde mennesker!
Når mig og tøserne deler et par flasker vin er vi muligvis ikke særligt kloge. Og måske synger vi heller ikke helt så godt som vi selv synes. Men vi nøjes som regel kun med det vi kan tåle uden at blive hverken grænseoverskridende for andre eller ondskabsfulde og irriterende fulde af selvmelidenhed- hvertfald efter hvad jeg selv erindre:)

I aften har jeg været til familiefødselsdag ved naboens datter, som bliver 18.
Hun er en sød pige, men hun er har det lidt svært og er lidt følsom. Så på en aften som denne synes jeg, at alle burde gøre sig ekstra umage for at tage hensyn til hende så hun får en rigtig fed fest. I stedet, inden aftenskaffen overhovedet er serveret, er selskabets mandlige gæster allerede temmeligt beruset og pisse-irriterende for at sige det rent ud.
En af disse herrer bliver ved med at drille fødselsdagsbarnet, selvom det er tydeligt at hun bliver ked af det og stopper først, da jeg for anden gang og faktsik rigtigt sur ber ham om at holde hans kæft. En rigtig stemning-dræber, men åbenbart nødvendigt..
Ufatteligt at voksne mennesker skal hjælpes til at opfører sig ordenligt.
Tidligere på aftenen havde selv samme herrer siddet og snakket om at ungdommen manglede konsekvens og at det var derfor de var så uopdragne. Baah...

Så som vanligt blev jeg kun lige så længe, som jeg nu synes jeg skulle, inden jeg valgte at gå.
Sån er det næsten hver gang jeg er med til noget med den side af familien, de kan have svært ved at forstå at begrænse deres indtag af alkohol.

Nå, men så fik jeg lige lettet hjertet.
Sov godt:)