lørdag den 31. oktober 2009

Køb blomster, køb blomster...

Lørdagsblomsten i denne omgang blev til 5 hyacinther for en 20'er istedet. Blomstermandens udvalg i buketter er ret kedeligt for tiden, det må være årstiden. Skidt, de krysanthemum jeg købte sidste uge er stadig rigtig pæne.
Hindbær til 10 kr pr bakken kom med hjem, selvom jeg ikke ved hvad de skal bruges til, men et godt tilbud var det. De kan vel altid spises med lidt is og chokolade når vi skal se film i aften:)
Den første julegave er i hus og Søstrene Grene plyndret for gavepapir, silkebånd og lidt pakke-pynt. Til sidst havde jeg arme til knæerne, for der blev også købt 2 pakker, en cocotte og provianteret i Føtex..
Nu vil jeg hygge mig med at flytte lidt rundt på noget af alt det tingeltangel jeg har til at stå og lidt rengøring.


Er der nogen af jer derude, der ved, hvordan man kan se om en chili er meget stærk? Kvickly har her i ugen haft 4 stk til en 10'er og det var rigtig mange at vælge imellem, så jeg tog bar dem jeg synes så spændende ud..

4 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Uha nej- jeg har lige fået en ordentlig stak af alle mulige forskellige fra min nabokone, der er chilifreak. Den allerstærkeste ligner den gule du har - ser pæn og tilforladelig ud og det er den SLET ikke. Den er nærmest livsfarlig for blodtrykket og munden osv men den er flot.
Heldigvis delte hun dem i styrker og nu har de ligget delt så længe, så jeg tror jeg kan huske fordelingen.

MissMuffin sagde ...

Puuuuhaaa, jeg tog chancen. Den lille røde var så heftig at tåre og næse løb og min tunge brænder stadig!
Jeg har hvertfald fået varmen nu. Næste gang jeg fryser kan det sikkert hjælpe bar at slikke på sån en:)
Nu ved jeg ikke helt med de andre, om jeg overhovedet tør smage...

Piskeriset sagde ...

Så fik du da en meget god shoppetur alligevel :-)

Jeg har lige bestilt et par julegaver over nettet, og så er jeg gået i tænkeboks mht. hvad jeg ellers skal give de forskellige blandt venner og familie.

Jeg kan varmt anbefale at bruge gummihandsker, når du skal lege med chilierne. Ikke at jeg selv husker at gøre det, men hver gang lover jeg mig selv, at NÆSTE gang skal jeg altså huske det :-D

MissMuffin sagde ...

Ja, jeg blev færdig ligesom folk begyndt at myldre til:)
Jeg er også lidt i tænkeboks med flere af mine gaver, dels fordi bedsteforældre aldrig ønsker sig noget og dels fordi noget af det planlagte har vidst sig at have mange muligheder...

Jeg vaskede hænder grundigt bagefter, men min mund brændte hele aftenen. Det var en ond en!